En del af Kildeholm Holistisk Sundhedshus
KLINIK L
En helhedsorienteret tilgang til dig, der oplever, at kroppen ikke fungerer, som den plejer


Om Louise Madsen
Hej, jeg hedder Louise og jeg er kvinden bag KLINIK L.
I klinikken kombinerer jeg min sundhedsfaglige baggrund som sygeplejerske og min viden om anatomi, fysiologi og sygdomslære med den helhedsorienterede tilgang fra min Heilpraktiker uddannelse. Det giver mig mulighed for både at have blik for kroppens fysiologi og samtidig se på dig som et helt menneske.
Jeg valgte at videreuddanne mig til Heilpraktiker, fordi jeg ønskede at forstå kroppen fra endnu flere perspektiver. Som sygeplejerske har jeg et stærkt fundament i den klassiske sundhedsfaglige tilgang, men jeg oplevede også et ønske om at kunne gå mere i dybden med det enkelte menneske og se på, hvordan blandt andet kost, livsstil, fordøjelse, stress, søvn og nervesystem kan spille sammen.
For mig handler det ikke om at vælge den ene tilgang frem for den anden, men om at kunne se flere sider af kroppen og mennesket. Jeg ønsker at møde dig med både min sundhedsfaglige viden og et helhedsorienteret blik, hvor der er tid og plads til at forstå din situation som mere end blot det enkelte symptom.
Det er netop denne kombination, der danner grundlaget for min tilgang i KLINIK L.
Hvem hjælper jeg?
Jeg hjælper primært kvinder med blandt andet:
- Fordøjelsesgener
- Hormonelle udfordringer
- Udbrændthed
- Uro
- Søvnproblemer
- Manglende energi
Måske har du gået med dine symptomer længe. Måske har du allerede prøvet forskellige løsninger, men uden at opleve den forandring, du håbede på.
I KLINIK L ser jeg ikke kun på det enkelte symptom. Jeg ser på dig som et helt menneske og undersøger blandt andet kost, fordøjelse, søvn, stress, nervesystem, hormoner og livsstil for at finde frem til, hvor det giver mening at sætte ind.
Mit mål er ikke at give dig endnu en liste over ting, du "burde" gøre.
Det handler om at finde en tilgang, der giver mening for dig og din hverdag.
Kan du genkende dig selv?
Du gør allerede mange af de rigtige ting, men alligevel føler du dig ikke helt på toppen.
Måske oplever du:
- oppustethed, uro i maven eller andre fordøjelsesgener
- træthed eller manglende energi
- uro, udbrændthed eller en følelse af at være overstimuleret
- udfordringer med søvn
- hormonelle gener eller symptomer i forbindelse med din cyklus
- gener i forbindelse med overgangsalderen
- hudproblemer eller andre tilbagevendende gener
- en følelse af, at kroppen er kommet ud af balance
Du behøver ikke kende årsagen eller vide præcis, hvad du har brug for hjælp til.
Er du i tvivl om et forløb hos KLINIK L er noget for dig?
Book en 15 minutters uforpligtende afklaringssamtale.
Her kan vi kort tale om, hvad du oplever, hvad du ønsker hjælp til, og hvordan jeg arbejder. Du får mulighed for at stille spørgsmål og mærke efter, om et forløb hos mig føles rigtigt for dig.
Samtalen er helt uforpligtende og er ikke en behandling eller en fuld konsultation.
Hvad er heilpraktik?
Heilpraktik (også kaldet Almen praktiserende naturmediciner) er en holistisk behandlingsform fra Tyskland.
Heilpraktik ser mennesket som en helhed af krop, sind og livsstil. Udgangspunktet er, at symptomer ofte er kroppens signal om ubalance, og at varig bedring kræver, at årsagerne bag symptomerne forstås og adresseres. Heilpraktik kombinerer viden om anatomi, fysiologi, sygdomslære og naturlige behandlingsmetoder for at understøtte kroppens egen evne til at regulere og skabe balance.
En Heilpraktiker arbejder med kost og ernæring, urter, homøopati, øreakupunktur, tilskud, udrensning, regulering af nervesystemet samt livsstilsændringer.
Et supplement til den konventionelle sundhedsindsats
Heilpraktik kan være et supplement, når du ønsker at arbejde mere helhedsorienteret med din sundhed. Jeg arbejder ikke i stedet for lægen, men med fokus på de områder, der kan understøtte din trivsel og din krop
En Heilpraktiker arbejder med at:
finde de underliggende årsager til symptomerne
støtte kroppen i at hele og genfinde sin naturlige balance
Kontakt
Adresse: Krovejen 26, 4571 Grevinge, Gundestrup
Telefon: +45 26162182
Email: Klinikl.heilpraktiker@gmail.com